Man bliver tildelt et hcp. ud fra sin egen spilstyrke i forhold til andre spillere, med henblik på at kunne spille med alle andre spillere og have en fair chance for at vinde eller tabe.
Vi spiller ud fra et hcp. system der hedder WHS, som er et forholdsvis nyt system fra 2020, der er taget i brug over det meste af verdenen.
Systemet går i al sin enkelhed ud på, at hcp bliver beregnet ud fra de sidste 20 scores der er indberettet i Golfbox, heraf tages de til enhver tid bedste 8 scores og der beregnes et gennemsnit af disse og resultatet af disse er så dit hcp lige her og nu.
Hcp bliver løbene reguleret så det passer til dagsformen så at sige.
Hvis man går ind på Golfbox og finder fanen ”Scores” kan man følger med i reguleringen og se sit nuværende hcp.
I det store felt står der ”Dit Handicap”, som udviser xx,xx
Hvis man trykker på bjælken ”Se detaljeret beregning” kan man se hvordan systemet er kommet frem til resultatet.
I samme billede kan man se:
a) Seneste års laveste handicap
b) Soft cap
c) Hard cap
a) refererer til det laveste handicap du har haft indenfor de sidste 12 mdr. (Det følger kalenderen)
b) Soft cap vil altid være +3 i forhold til pkt. a. Hvis dit handicap stiger med mere end 3 i forhold til vil en ny stigning blive halveret. Eksempel; Dit hcp er 21, din soft cap 21,1. En beregning viser at dit hcp skal stige med 0.5. Da vil dit hcp blive reduceret til 21,1 plus 0,4 : 2, så resultatet bliver 21,3.
c) Hard cap: Dit hcp kan ikke stige til mere end den til enhver tid værende Hard cap. Som bliver reguleret løbene som under pkt. 1. Hvis man ser under dette felt kan man se 2 bjælker: ”Runder” og ”Handicapudvikling”
Runder:
Der vises 20 søjler, 12 grønne og 8 røde.
De røde udgør de 8 bedste af de sidste 20 og de grønne således de resterende 12 af de sidste 20.
Hver gang der indberettes en score ”rykker” diagrammet en søjle til venstre således at denne ikke tæller med længere og den seneste nye bliver placeret som højre søjle.
Dette indebærer at hvis det er en særlig god score der ”forsvinder” kan handicappet godt gå op, selvom man har lavet mere end 36 point, og ligeledes hvis det er en dårlig score der forsvinder, kan et handicap godt gå ned selvom man laver mindre end 36 point. Det er hele tiden gennemsnittet af de røde søjler der tæller.
Hvis du ønsker yderligere information om hcp systemet kan du følge dette link:
Nyt Handicapsystem | Dansk Golf Union
HANDICAPUDVALG
Alle danske golfklubber, der er medlem af Dansk Golf Union, skal udpege en handicapkomite (handicap udvalg).
Udvalgets arbejdsopgaver er:
- at udbrede kendskabet til golfspillets regler
- at sørge for at spillernes handicap reguleres i overensstemmelse med reglerne i WHS-systemet
- at bidrage til, at spillernes handicap i videst muligt omfang er udtryk for spillerens aktuelle spillestyrke.
- Tage stilling til ansøgninger om ændring i handicaps og overveje konsekvenser af usædvanlige scores (skønsmæssig handicapregulering)
Udvalget består af 3 medlemmer.
Medlemmer til Handicapudvalget vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, efter indstilling fra bestyrelsen.
KOMPETENCE
Udvalget kan afgøre alle sager vedrørende handicap. F.eks. ændring af handicap efter skriftlig anmodning fra spillere. Suspenderer handicap ved grove overtrædelser af handicapsystemet samt rette handicap efter skøn.
Udvalgets afgørelser kan ankes til Dansk Golf Unions Handicap Komite.
ARBEJDSFORM
Udvalget behandler sager efter skriftlig henvendelse og giver afsenderen besked om modtagelsen. Udvalget kan selv tage sager op til nærmere undersøgelse.
Afgørelser meddeles skriftligt og tilstræbes at foreligge indenfor 3 uger efter modtagelsen.