Booking af starttider
Booking af tider kan ske på følgende måder:
- på Golfbox (www.golf.dk)
- ved selvbetjening på touchscreen i forhallen.
- ved henvendelse til sekretariatet på telefon eller e-mail.
Der kan bookes starttider fra kl. 06.00 til 19.50 i hele sommersæsonen. Reduceres i vinterhalvåret.
Golfrunder startes altid fra hul 1 medmindre andet er angivet eller aftalt med sekretariatet.
Tidsbestillingen åbnes for medlemmer 28 dage før og 21 dage før for gæster.
Medlemmer og greenfee spillere, som ønsker en bookning ud over den åbne periode for tidsbestilling, kan henvende sig til sekretariatet.
Hvert medlem kan have 4 bookede tider til Greve Golfklub ad gangen.
Afbestilling af bestilte tider
Afbestil din starttid i god tid så andre kan få glæde af den.
Ved manglende bekræftelse af starttid vil du blive kontaktet af sekretariatet.
Booking skal ALTID bekræftes på touchskærmen i forhallen eller via golfbox app’en senest 5 min. inden runden startes.
Handicapgrænser
Handicapgrænse for spillere alle dage er 54.
Det samlede handicap i bolden må være op til 160 på hverdage og weekend/helligdage efter kl. 14.00
I weekend og helligdage frem til kl. 14.00 må det samlede handicap være op til 144.
Greenfee priser
Se de aktuelle greenfeeaftaler her
Sammensætning af bolde
Greve Golfklub forbeholder sig retten til at sammensætte spillere til 3 eller 4-bolde for at give et ensartet flow på banen.
Sammensætning til 3 eller 4-bolde sker fortrinsvis i tidsrummet kl. 8 – 12 i weekend og helligdage.
Sammensætning af bolde kan også forekomme udenfor det ovennævnte tidspunkt, hvis sekretariatet vurderer det er hensigtsmæssigt.
Boldene sammenlægges indenfor et rimeligt tidsinterval på -10 min / + 30 minutter.
Spillere har altid ret til at booke sig på en starttid med ledige pladser.
Rettigheder
I weekender og på helligdage har 3- og 4-bolde fortrinsret på 18-huls banen. Det betyder i praksis, at 1 og 2 bolde ikke kan påregne at blive lukket igennem. Der opfordres til at der spilles i 3- og 4-bolde.
Lukke igennem:
Er der fri plads foran og spiller bolden bagved hurtigere, så bør du/I lukke dem igennem. Er der fyldt op foran og ingen frie huller har man ikke krav på at blive lukket igennem.
Anbefalinger til at lukke igennem:
Par 3 huller: Slå ud, marker boldene på green, lad bolden efter slå ud og gøre færdige.
Par 4 huller: Slå drivet, luk igennem ved teested eller op ad fairway.
Par 5 huller: Slå ud, vink holdet efter frem i drivet (evt. slå slag 2 opad fairway). Lad bolden efter gøre færdig.
Grupper i tidsbestillingen
Der er givet fortrinsret i tidsbestillingen, som nedenfor. Ændringer kan forekomme.
Mandag/Seniorerne
Gunstart på hele banen kl. 9.00. Banen er typisk blokeret kl. 6:00-11:20.
Der spilles kun 9 huller med undtagelse af enkelte større turneringer.
Mandag/Kaniner
Løbende start fra hul 1 kl. 16:30–18.30 i perioden april-oktober. En mandag om måneden er der gunstart, så banen her er blokeret yderligere.
Der spilles kun 9 huller.
Vær opmærksom på at kaninerne ikke lukker igennem.
Mandag/Netværksgolf
En mandag om måneden er der Netværksgolf med gunstart kl. 15.30. Der startes som udgangspunkt på hullerne 1–12. Der spilles 18 huller.
Tirsdag/herreklubben
Registrerede medlemmer af Linksgreverne har fortrinsret til tidsbestillingen tirsdag i tidsrummet kl. 9:00-10:00 samt kl. 14:00 -17:30. Tider som ikke er bestilt 3 dage før vil automatisk blive frigivet, og kan dermed bestilles af andre.
Fortrinsretten gælder i perioden april til oktober.
Onsdag/Dameklubben
Registrerede medlemmer af Linksgrevinderne har fortrinsret til tidsbestillingen onsdag i tidsrummet 09:00-10:30 og igen fra 16.50–17.20. Tider som ikke er bestilt 3 dage før vil automatisk blive frigivet, og kan dermed bestilles af andre.
Fortrinsretten gælder i perioden april til oktober.
Søndag/Juniorerne
Ungdomsgruppen har banetræning hver søndag kl. 14:30-14:50/15:10 i perioden april-november.