Begynderudvalgets målsætning er at hjælpe nye golfere til den bedst mulige start på livet som golfspiller i Greve Golfklub.
Retningslinjer og kompetencer
- Begynderudvalget skal med smil, service og åbne arme bidrage til, at nye medlemmer bliver vel modtaget i, introduceret til og integreret i Greve Golf Klub.
- Begynderudvalget skal sammen med baneejer, klubbens sekretariat, klubbens protræner og klubbens frivillige (faddere/hjælpetrænere) skabe rammerne for et sjovt, lærerigt og motiverende begynderforløb.
- Begynderudvalget skal blandt klubbens frivillige rekruttere og sammen med klubbens protræner uddanne hjælpetrænere.
- De uddannede hjælpetrænere skal bistå klubbens træner ved begyndertræningens gennemførelse
- Begynderudvalgets medlemmer og de frivillige faddere skal have interesse for og et rimeligt kendskab til golfspillet, samt have interesse for at arbejde med nybegyndere
- Begynderudvalgets medlemmer skal holde sig informeret om DGU aktiviteter på begynderområdet